Lianke Yan

Solen skinnede på hans ansigt og afslørede små sveddråber. I dette øjeblik så han pludselig meget gammel ud. Hans hår var ved at blive hvidt og lyste med et sølvagtigt skær, som han stod der ved gavlen. Det blege ansigt med det sølvgrå hår lignede mest af alt en ballon, og havde det ikke været fordi, det nu engang sad fast på hans hals, ville det måske være steget til vejrs og forsvinde i den blå luft.

Bedstefar gik ind. Foran stod rækkerne af sorte kister med deres gyldne tegn. For øjnene af ham forvandlede de sig til en sø af olie, som gnistrede af springende fisk og bugtende slanger.

ent den aften var der stadig lys i klasselokalerne, men hos bedstefar var alt mørkt, som om et stenskred havde lagt sig over huset og efterladt