sig ned og skubbede stemmen til side.
Nu var der kun

(Heldigvis havde Rosa, hver gang der tidligere skulle vaskes, sat Liesel til at tage sengetøjet af og lægge rent på. “Og lad det gå lidt rask, Saumensch! Ser det ud, som om vi har hele dagen?”)

“Jo, kom nu, Liesel,” sagde han, da hun senere kæmpede en kamp. “Noget der starter med S. Det er nemt. Jeg er meget skuffet over dig.”
Hun kunne slet ikke tænke.
“Kom nu!” Hans hvisken legede med hende. “Tænk på Mama.”
Så var det, at ordet ramte hende i ansigtet som en lussing. Et smil bredte sig af ren refleks. “SAUMENSCH!” råbte hun, og Papa brølede af grin og blev så stille.