Victor Andreasen

plager mig mest er, at jeg ingenting har skrevet siden „Gift“, og det er du den eneste der forstår. Det med fjerde bind af mine erindringer er jo umuligt

Jeg kan ikke leve af „Gift“ i al evighed

Det er underligt at sidde her i mit ingenmandsland mellem døden og livet og skrive om dig eller rettere: min opfattelse af dig, hvad der er noget ganske andet. Det er også noget, du ikke kan vide ret meget om, men du er jo som mine andre personer værgeløs imod det. Jeg imødeser allerede en lignende sensation og forargelse som den Gift vakte, måske endnu værre, fordi det bliver en meget erotisk farvet bog. Måske bliver du rasende på mig, måske smigret, men i hvert fald forundret. Det billede man har af sig selv svarer nemlig aldrig nogensinde til det, andre har