da

Fjodor Dostojevskij

    gittemeinshar citeretsidste år
    Ved du at man helt bevidst kan pine et andet menneske af lutter kærlighed? Det gælder for det meste kvinder.
    Hjalte Mads Rosenstand Mannhar citeretfor 2 år siden
    Men han havde gjort regning uden vært:
    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    “Ja, og hvorfor gør man det?” sufflerede Raskolnikov.

    “Når der ikke er flere at ty til, er der jo ikke længere nogen steder at gå hen! Og et menneske må i det mindste have et sted at gå hen. For der kommer et tidspunkt hvor man er nødt til at have et eller andet at ty til! Første gang min eneste datter måtte gå på gaden, gik jeg også ... (ja, min datter er prostitueret),” tilføjede han i parentes og kiggede med en vis nervøsitet på den unge mand. “Men pyt med det, min gode herre, pyt!” skyndte han sig straks at tilføje, tilsyneladende rolig, mens de to drenge bag baren knækkede sammen af grin, og indehaveren trak på smilebåndet. “Pyt! Jeg skammer mig ikke over at have måttet bøje hovedet, for alting er åbenlyst for alle, og det skjulte er kommet frem; jeg forholder mig til det ydmygt, helt uden foragt. Hvad? ‘Se, hvilket menneske!’ Tillad mig at spørge Dem, unge mand: Kunne De ...

    Nej, lad mig udtrykke det stærkere og mere kraftfuldt: Ikke kunne De, men ville De, nu mens De betragter mig, vove at påstå at jeg ikke er et dumt svin?”

    Mennesket har brug for at søge tilflugt. selvom manden er fordrukken og familien slemt ramt, præsenteres han stadig med et modikum af værdighed, selvrealisering og troværdighed.

    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    Som om jeg ikke har medlidenhed med hende! Og jo mere jeg drikker, desto mere får jeg medlidenhed. Jeg drikker netop fordi jeg søger efter medlidenhed og ærlige følelser i mig selv ... Jeg drikker fordi jeg vil lide!” Marmeladov lod hovedet synke ned på bordet, som overvældet af sorg.

    På trods af herrens viden omkring den uretfærdighed han udsætter sin elskedes kone for, kan han ikke ophøre med denne adfærd. Søger tilflugt, ærlighed og straf i alkoholen,

    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    Han pryglede hende til sidst; og selv om hun ikke ville lukke ham ind, hvilket jeg ved og har set dokumenteret, mindes hun ham stadig med tårer i øjnene og bruger disse tårer imod mig, og jeg glæder mig, glæder mig over at hun i det mindste i sin fantasi stadig husker sig selv da hun var lykkelig ... Efter hans død sad hun tilbage med tre mindreårige børn i en lille, uciviliseret provinsby, hvor også jeg opholdt mig på det tidspunkt, og havnede i en så håbløs fattigdom at jeg, skønt jeg har set lidt af hvert i mit liv, ikke ser mig i stand til at beskrive det. Hendes familie havde slået hånden af hende. Ja; og hun var stolt, alt for stolt ...

    "Han"=kones afdøde eksmand. I hendes ellers triste situation sidder hun med intet tilbage udover minder om bedre tider som den stolthed som eftersigende skulle have forrådt hende. Hendes tidligere liv med storhed og status ligemeget, da hun nu sidder i fattigdom. Hendes fortid betyder intet for hendes nuværende tilværelse.

    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    “Det er nu små fem uger siden, min herre. Ja ... Og så snart de hørte det, Katerina Ivanovna og Sonja, åh gud, det var som om jeg var kommet i himmerige. Før, når jeg lå i min rus, fuld som et svin, hørte jeg aldrig andet end skældsord.

    Hans forhold til kone og datter hænger stærkt sammen med hans sociale status. Idet han har fundet arbejde og kan levere levebrød er han endnu en gang elsket. Dette sker først her selvom konen originalt kom fordi hun ikke andet havde.

    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    Og Sonja, min egen lille skat, havde skaffet penge, men som hun sagde, kunne hun nu ikke længere besøge os så tit, det ville være usømmeligt, i hvert fald kun efter mørkets frembrud når ingen så det. Hører De; hører De?

    Den sociale ulighed som stigmatiseringen forhindre datteren i at besøge hendes fader, da hun er stemplet som prustitueret.

    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    De sad og hviskede sammen i to timer: ‘Nu har Semjon Zakharovitj fået et embede og modtager løn; han gik selv op til Hans Excellence, og Hans Excellence lod alle andre vente og kom personligt ud og tog Semjon Zakharovitj med ind på sit kontor.’ Hører De; hører De? ‘Selvfølgelig husker jeg Deres fortjenstfulde indsats, Semjon Zakharovitj, sagde han, så trods Deres letsindige svaghed, men eftersom De nu lover bod og bedring, og vi ikke har klaret os godt uden Dem’ (hører De; hører De?) ‘så stoler jeg på Dem når De nu giver mig Deres æresord.’ Det jeg her fortæller Dem, havde hun naturligvis selv fundet på alt sammen, vel at mærke ikke af letsindighed eller for at skamrose mig! Nej, hun troede selv på det, fandt trøst i disse fantasier, ved gud! Og det fordømmer jeg hende ikke for; nej, jeg fordømmer hende ikke! ...

    Status betyder alt. Derfor må konen også lyve om hvorfor herren fik set job tilbage. Medlidenhed=svaghed?

    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    Korsfæst ham, højeste dommer, korsfæst ham og bagefter – når han er blevet korsfæstet, hav da medlidenhed med ham!

    Forkastelige handlinger skal ikke undskyldes eller frigøres, man skal betale sin bod, og herefter har man mulighed for medlidenhed.

    Rune Møller Lorenzenhar citeretfor 2 år siden
    “Det er en trøst for mig! Ikke en smerte, men en trø-trøst, min go-gode h-herre,” råbte han mens hans kone trak af sted med ham ved håret og på ét tidspunkt endda knaldede hans hoved hårdt ned i gulvet.

    mennesket der ved de har fejlet, vil også føle en trang til at blive straffet for denne uret, uanset om straffen er tilsvarende elle ej. Vi vil have en retfærdig balance.

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)