Trude Marstein

Der ligger regnvådt skrald på asfalten, et glansfuldt stykke chokoladepapir skinner i sollyset under en ståltrappe, og under gelænderet hænger tunge glimtende vanddråber. Tænk om jeg kunne bevare det! Bruge det til noget. Så kommer et nyt indtryk, hvordan vinden blæser, suser, gennem trækronerne over mit hoved. De små lyde fra ting der løsner sig fra træerne og falder ned på asfalten, dup, dup, dup på række