have fotografen, Anastasia? Han er tydeligvis interesseret i dig.«

»Nej.« siger hun åndeløst. »Han er bare en ven.« I det mindste lyder hun brødebetynget, og det beroliger mig.

»Jeg har brugt hele mit voksne liv på at undgå store følelser. Men du ... du bringer følelser frem i mig, der er fuldstændig fremmede. Det er meget ...« Jeg kan ikke finde de rette ord. Jeg har ikke et ord, der kan beskrive, hvordan jeg har det. Jeg kan ikke styre mig, og jeg er ved at miste hende af samme grund. »Foruroligende.« Mere præcist kan jeg ikke sige det. »Jeg kan lide at have kontrol, Ana, men omkring dig går det bare« – jeg ser ned på hende – »i opløsning.«

Hun lokker med sit blik, og hendes hår falder uglet og frækt ned over hendes bryster. Jeg gnider mig i nakken, taknemmelig over, at jeg har bevaret en sidste rest af selvkontrol.

Se selv, hvordan jeg opfører mig, når jeg er sammen med dig, Ana. Kan du ikke se det

ovenpå ... måske er han ikke helt lovlig. Jeg ryster på hovedet. Der er så meget

Dr. Green er høj, lyshåret og ulasteligt klædt i et kongeblåt jakkesæt. Hun minder mig om de kvi