viden, som vores tomme hjerner kunne rumme, så vi var klar til udslusningen.

Meget varierede fra person til person. Jeg slugte selv den mindste stump information og huskede den, tegnede og skrev tingene igen og igen i en notesbog, så jeg ikke glemte noget. De fleste af de andre var ikke nær så lærenemme. De havde for travlt med at smile store, fjollede smil til alle og enhver. Da lægerne Slettede os, skruede de samtidig op for glædesfølelsen i vores psykiske

eksperimenter.
Han løj om Jennas død