Bjarne Reuter

Gør dig aldrig til slave af tiden, sagde han dystert. – Det er mit hellige motto. Det er vejen til selvudslettelse

Men fru Nielsen havde engang været i lottekorpset, og det forklarede jo en hel del. I hvert fald det

Gud hørte Kain og bad ham ikke blive slave af sin misundelse. Men Kain vendte det døve øre til.

Abel var en succes. Alt, hvad han rørte ved, underlagde sig hans vilje.

I aften skal du bringe mig et brændoffer, for jeg vil indgå en pagt med dig og dine efterkommere, ja, med alt levende, hvor jeg lover aldrig igen at oversvømme jorden. Den pagt skal stå som en regnbue i skyerne som et tegn på den aftale, vi har indgået.

straffe de uskyldige med de skyldige?

Gud, som havde skænket ham alt, men som nu, hvor livet var ved at rinde ud, tog det hele tilbage.

Alle mennesker, sagde Abraham, bærer på den samme værdi, hvad enten de er gamle eller unge. Vi har dog levet og sat vores spor.

Rebekka lod Jakob gå sine egne veje, sikker på, at der i hendes yngste søn var lagt et kim til noget stort.

Du må lære at leve af dit sværd, men en dag skal du gøre dig fri, en dag skal du kaste byrden af dine skuldre. Det er det håb, jeg har til dig.