Kai Friis Møller

Dette fører mig ind på den højere renskrivnings kunst. Tag så meget grundigt pulveriseret indisk tusch som fornødent og en kamelhårspensel svarende til mellemrummet imellem dine linjer. Læs så i en gunstig time dit endelige udkast og overvej troligt hvert afsnit, hver sætning og hvert ord og stryg, hvor det er påkrævet. Lad det ligge og dryppe af så længe som muligt. Når den tid er gået, så læs det igennem igen, og du vil se, at

det kan tåle at blive forkortet endnu engang. Til slut: læs det højt for dig selv alene og i ro og mag. Måske vil penslen så anbefale sig eller tvinge sig på endnu en lille overgang. Hvis ikke, så pris Allah og slip den, og ”når du har gjort det, da fortryd ikke”. Jo kortere fortællingen er, desto længere varer penselarbejdet og desto kortere, som regel, henlæggelsen. Jo længere fortællingen er, desto mindre pensel, men desto længere henlæggelse. Jeg har haft fortællinger liggende i tre til fem år, der blev kortere næsten årligt. Magien beror på penslen og blækket. For pennen, når den skriver, kan kun kradse, og flaskeblæk kan ikke sammenlignes med pulveriseret kinesisk tuschstang. Experto crede

I vores fag bør man aldrig lade sig forære en hest uden at undersøge den nøje både for og bag og på midten. Måske vil den kaste en af.