tter mig i en kold, rød lædersofa, der står lige ved siden af døren.
»To sekunder,« siger hun og smiler til mig. Da hun vender sig om mod abemanden, er smilet væk.
Hun trækker ham til side. De snakker kort og heftigt om mig. Det kan jeg se, fordi abemanden nogle gange kigger over på mig og ryster på hovedet. De kommer tilbage.
»Hej, velkommen til Solsik