Simon Kratholm Ankjærgaard

For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være til stede, heraf altid nr. 2:

• Tendens til at handle impulsivt (også kaldet svag impulskontrol)
• Tendens til at gå i forsvar ved opfattet pres/stress
• Hurtige følelsesmæssige svingninger (også forstået som følelsesudbrud), blandt andet i form af stridslysten og aggressivt reaktionsmønster
• Manglende udholdenhed
• Ustabilt og svingende humør
Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

• Forstyrret og usikker identitetsfølelse
• Tendens til intense og ustabile forhold til andre
• Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene
• Tendens til selvdestruktivitet
• Gennemgående tomhedsfølelse
Borderline-typen skal altså opfylde begge typer kriterier (minimum tre symptomer fra impuls-listen og minimum to symptomer fra borderline-listen).

Med denne liste synes det ligetil for det sundhedsfaglige system at stille diagnosen borderline – og så alligevel ikke. En del af forklaringen på dette skal findes i den kendsgerning, at borderline-diagnosen først kan stilles flere år efter puberteten, når personligheden – eller personlighedsforstyrrelsen – er fuldt udviklet. En anden del af forklaringen er, at selvom diagnoserne er præcist defineret i ICD-10-systemet, så kræver det naturligvis grundige undersøgelser og udredninger og længere tid at få et sikkert billede af en persons personlighedstræk og symptomer, før man kan stille den rette diagnose.