Hella Joof

FORFRASDAG. Begynd forfra. På hvad ved jeg ikke. Et strikketøj. Dit parforhold. Din slankekur. En ny begyndelse. Du behøver ikke begå de samme fejl som sidst. Det er hele princippet i at begynde forfra

lidt deprimeret over sit kuldsejlede ægteskab og liv generelt.

hver og tilhørende mandelgave (så de vokser op som

Nogle gange får man en kollega, som har en dyssocial personlighedsstruktur, og alle ens strategier falder til jorden. For hun er foran. Hun har gennemskuet, at du prøver at ignorere hende eller kvæle hende i kærlighed, eller hvilket beredskab du nu har valgt. Men hun spænder ben. Hun vælter et glas rødvin ud over din nye, hvide silkekjole allerede under velkomstdrinken til firmafesten, og hun siger undskyld, mens hun kigger dig lige i øjnene, og du ved, det var med vilje. Hun danser for tæt med din mand. Hun sidder iført en lårkort ruskindsnederdel og siger, at du ser træt ud til morgenmødet, eller kritiserer dit arbejde med en nedladende, grovkornet joke, og når du tager dig sammen og spørger hende, om der er et problem, så benægter hun og siger har du ingen humor, det var jo bare for sjov og ler højt og involverer dine kollegaer i din manglende humoristiske sans.
Der er en regel om dette. Se at komme væk. Benene på nakken og af sted, alt hvad remmer og tøj kan holde. Hun ændrer sig ikke, og hun har et ekstra gear, for hun er psykopat, så hun skal ikke bruge kostbar tid på at se sig selv i øjnene og reflektere over, om hun er et godt menneske. Hun skal ikke spilde tid på at ligge og være bekymret over, om hun har såret sine kolleger. Hun behøver ikke engang huske, hvad hun har sagt af grimme ting, for hun vil bare benægte dem, og hun er aldeles ligeglad med at blive taget i en løgn. Bare find dig et nyt job.
Jamen, siger du, jeg var her først. Jeg er glad for mit arbejde. Hvorfor skal hun vinde? Hun vinder ikke, min ven. Hun har tabt for længst, allerede dengang der blev delt personligheder ud. Men hun vil altid vinde over dig i situationen, hvis du ikke erkender, at det er dig, der skal gå. Hun er ligesom dårligt vejr – du kan intet stille op. Eller influenza – hun får dig ned at ligge. Find et andet job. Ja, det er ikke retfærdigt, og jeg beklager, men det er som sagt ikke mig, der laver reglerne.

Brok er en information til os om, at noget er galt. Det er et signal til at handle. Hvis brok bliver statisk, er det livsfarligt, for det skaber en følelse af, at vi ikke kan ændre på tingene. Men vi kan altid ændre på tingene.

Hvis du gerne vil have noget, må du prøve at bringe dig selv i den samme u-angste forventning, som når du bestiller en pizza. Samme ukomplicerede procedure.

Jeg er af den overbevisning, at livet er for kort til problemer, der kan løses på under femten sekunder.

Men uanset hvad, så tænk, hvor mageløst det er, at du sidder dér med dit hår og dine negle og dine korte tommelfingre, som du har arvet fra din farmor. Tænk, at du er lige præcis den, du er. Det er et mirakel.

Nu har vi åbenbart vedtaget, at vi skal spise fedtfattigt, gå til poledance og barberes og vokses og løbe rundt om Søerne og have lavet nye bryster. Kære ven, du er toogtyve, du har nye bryster. Og hvem besluttede i øvrigt, at det var smart med læber så store, at man ligner en med skaldyrs-allergi på vej mod anafylaktisk chok?

Hvorfor skal hun vinde? Hun vinder ikke, min ven. Hun har tabt for længst, allerede dengang der blev delt personligheder ud