er denne bogs tese, at det moderne menneske, befriet for det før-individualistiske samfunds hæmmende bånd, som på en gang gav det tryghed og indskrænkede dets udfoldelsesmuligheder, ikke har vundet frihed i den positive betydning, at det er blevet frit til at realisere sit individuelle jeg; det vil sige: til at lade sine intellektuelle, emotionelle og sanselige potentialiteter komme til udtryk. Skønt friheden har givet mennesket uafhængighed og rationalitet, har den også gjort det ensomt og dermed usikkert og magtesløst. Denne isolation er uudholdelig og stiller individet overfor det alternativ enten at befri sig for frihedens byrde ved at søge tilflugt i nye former for afhængighed og underkastelse eller at stræbe efter at nå til den fulde realisering af positiv frihed, som bygger på menneskets individualitet