Kim Henriksen

er denne bogs tese, at det moderne menneske, befriet for det før-individualistiske samfunds hæmmende bånd, som på en gang gav det tryghed og indskrænkede dets udfoldelsesmuligheder, ikke har vundet frihed i den positive betydning, at det er blevet frit til at realisere sit individuelle jeg; det vil sige: til at lade sine intellektuelle, emotionelle og sanselige potentialiteter komme til udtryk. Skønt friheden har givet mennesket uafhængighed og rationalitet, har den også gjort det ensomt og dermed usikkert og magtesløst. Denne isolation er uudholdelig og stiller individet overfor det alternativ enten at befri sig for frihedens byrde ved at søge tilflugt i nye former for afhængighed og underkastelse eller at stræbe efter at nå til den fulde realisering af positiv frihed, som bygger på menneskets individualitet

Historien syntes at give beviser for, at det var muligt for mennesket at være sin egen herre, selv at træffe afgørelser og at tænke og føle, som det anså det for rigtigst. Dette, fuldt og helt at lade mennesket kunne give udtryk for sine muligheder syntes at være det mål, som den sociale udvikling hastigt nærmede sig. Principperne i økonomisk liberalisme, politisk demokrati, religionsfrihed og individualisme i det personlige liv gav udtryk for længslen efter frihed og syntes også at bringe menneskeheden nærmere henimod virkeliggørelsen af denne drøm.

Historien syntes at give beviser for, at det var muligt for mennesket at være sin egen herre, selv at træffe afgørelser og at tænke og føle, som det anså det for rigtigst. Dette, fuldt og helt at lade mennesket kunne give udtryk for sine muligheder syntes at være det mål, som den sociale udvikling hastigt nærmede sig. Principperne i økonomisk liberalisme, politisk demokrati, religionsfrihed og individualisme i det personlige liv gav udtryk for længslen efter frihed og syntes også at bringe menneskeheden nærmere henimod virkeliggørelsen af denne drøm