„Det er ikke smagen af kød, jeg savner, det er kulturen omkring den. Den minder mig om tryghed, vejfest og hygge. Fuck, altså.“

Indtil hun kan det igen. Mærke, at hendes hoved må være sprængt itu, hun ved ikke, hvad der er hendes krop, hun kan hverken røre sig eller sige noget. Hun har ingen mund. Hun forsvinder.

Hun ligger på en båre og ruller afsted. Hendes hoved er et smertehav. Fra hud til inderst inde.

Det starter som omsorg, men inden længe tager det form af ondsindet sladder, og før man ved af det, sidder man alene på sin cykel med permanent, ildrød kontakteksem fra anus til et stykke op ad penis.