Charlotte Glahn

ne kendte hun også, selv om hun undgik dem. Hun kunne udpege latteren og lugtene, som vinden bragte med sig, og hun behøvede ikke at se ud for at vide, hvis bil der listede over gruset, eller hvis motorsav der kløvede stilheden.

”Der er noget, jeg er nødt til at fortælle.”

Hvis nogen følte sig truet alene ved det faktum, at hun var tilbage, måtte hun holde sin private undersøgelse så hemmelig som muligt.