Politikens Forlag Nonfiktion

detaljerede, der var oppe i tiden, end de opskrifter

10 gram surdej og 100 gram ny føde. Det er gode proportioner. Nu vejer man ganske vist ikke den surdej, man skraber ud, men bruger øjemål, og det er heller ikke livsvigtigt, at det er præcis 10 %, det går fint med 5 %, ja selv 20 %. Pointen er, at der skal være lidt gammel surdej – meget ny føde. En fodnote her er, hvis du skal fodre en meget reduceret surdej, så er det en god ide at fodre din surdej i en ny beholder. På den måde kan du veje alt mere eksakt.

Denne tråd er en del af det, man kunne kalde livstæppet – det fælles liv for mennesker.4 Dette livstæppe er langt større end det enkelte individ og udgør en slags bagtæppe – eller skæbne – for det, den enkelte oplever.

Alt i alt er denne bog kritisk over for den opfattelse af mennesket, der kan kaldes atomismen: Det er hele tanken om, at et menneske er som et atom, adskilt fra andre atomer, og sådan set også fra sit eget historiske liv.

Hvis man fjerner tråde og spor fra livet – alle vores forbindelser til andre og til vores egen historie – er der ikke noget menneske tilbage.

På en måde er det selvfølgelig mere besværligt at være et forbundet væsen end et atom, for det betyder, at alt muligt uden for mig og uden for min kontrol er afgørende for, hvem jeg er.

alt muligt uden for mig og uden for min kontrol er afgørende for, hvem jeg

jeg ikke er eneansvarlig for mit liv.

Jeg har ikke skabt mit liv og har dermed ikke skabt mig selv.

Den dosis skæbnetro, som kan hentes i den indsigt, tror jeg, at vi moderne mennesker vil have godt af at få, for mange af os er ved at segne under byrden ved at skulle optimere selvet og mestre alt i livet.