Ella Carey

Havde nogen af dem forståelse for musikkens eller kunstens allermest elementære følelsesmæssige kvaliteter? Eller samlede de blot på oplevelser og sagde, at de havde hørt den og den musiker, som om det blot var endnu en ting, de kunne eje?

da ikke, du tager noget af det alvorligt

“Jeg ved, han gerne vil hjælpe med at gøre tingene bedre, Nadja. Jeg ved, han hader at se mennesker lide, og jeg ved, hvor meget han ønsker, at der skal være fremgang for hans land. Men du må da også kunne se, at det er helt afgørende, hvordan man opnår dette. Der er måder at gøre tingene på, som ikke er skadelige …”

“Nogle gange kræves der ofre,” sagde Nadja med en stemme, der var fuld af vrede.

Så Isabelles instinktive fornemmelse af, hvem Max’ søster var, havde været korrekt. Hvor Max tænkte tingene igennem, var det for Nadja mere sort og hvidt.

“Men synes du ikke, at grusomme handlinger er forkerte lige meget under hvilke omstændigheder?” Isabelle talte så lavt, at selv hvis de havde været de eneste to personer i salonen, ville det stadig have været svært for Nadja at høre, hvad hun sagde.

Men den anden pige lyttede. “Det er umuligt for dig at forstå. Du er ikke tysk,” sagde Nadja.

Isabelle trak vejret ind. “Okay, det har du ret i,” sagde hun. “Men jeg elsker din bror.”

Det gav et ryk i Nadja, der sad ved siden af hende. “Så må du hellere råde ham til at være forsigtig,” sagde Na