ikke tænkt på vores efternavn, da de døbte mig. Hjernø. Vi hedder Hjernø. Hvad tror du, jeg bliver kaldt i klassen? ’Tom hjerne’ selvfølgelig, og så griner de alle sammen ad mig.”
Viktor grinede stadig ikke.
”Er det derfor, du er ked af det?” spurgte han.
Tom lagde sig ned i græsset ved siden af Viktor og kiggede op i den blå himmel. ”Ja, også det. Men i dag havde min far og mor lovet mig, at vi skulle på udflugt sammen. Vi skulle sejle en tur sammen med min farfar, som har en sejlbåd, og han er i Aarhus Havn med den lige nu. Jeg