Indledning

Derfor elsker jeg cirkus

Jeg elsker at gå i cirkus. Jeg elsker at se en jonglør kaste hvinende motorsave op i luften eller en linedanser, som laver ti saltomortaler i træk. Jeg elsker synet og følelsen af forbløffelse og glæde, når jeg er vidne til noget, som tilsyneladende er umuligt.
Da jeg var barn, drømte jeg om at blive cirkusartist. Men mine forældre drømte om, at jeg skulle have den gode uddannelse, de aldrig havde fået. Så jeg endte med at læse medicin.
En eftermiddag på universitetet, under en i øvrigt tør og kedelig forelæsning om spiserøret, sagde vores professor: »Hvis der sidder noget fast i halsen, kan man fremme passagen ved at stikke hagen fremad.« For at illustrere det viste han os et røntgenbillede af en sabelsluger.

Det slog mig som et lyn fra en klar himmel. Min drøm var ikke forbi! Et par uger tidligere havde vi studeret reflekser, og jeg havde opdaget, at jeg var den på holdet, som kunne stikke fingrene længst ned i halsen uden at få opkastningsfornemmelser. På det tidspunkt var det ikke noget, jeg pralede af. Jeg mente ikke, det var en vigtig færdighed. Men nu indså jeg, hvad den kunne bruges til, og min barndoms drøm blev genopvakt i samme sekund. Jeg bestemte mig for at blive sabelsluger.
Mine første forsøg var ikke opmuntrende. Jeg havde ikke nogen sabel, så jeg brugte en fiskestang i stedet for, men lige meget hvor mange gange jeg øvede mig foran spejlet i badeværelset, kunne jeg kun skubbe stangen et par centimeter ned i halsen, før den sad fast. Til sidst måtte jeg opgive min drøm for anden gang.
Tre år senere var jeg turnuskandidat på en medicinsk afdeling. En af mine første patienter var en gammel mand med en vedvarende hoste. Jeg spurgte altid ind til mine patienters arbejde, i tilfælde af at det var relevant, og det viste sig, at manden havde været sabelsluger. Jeg var ved

Skridt for skridt og år for år bliver verden bedre. Ikke ud fra hver eneste målestok hvert eneste år, men som hovedregel.

Jeg kan ikke se, at der er nogen konflikt mellem at glæde sig over dette fremskridt og fortsætte med at kæmpe for mere