da

Anne Frank

Anne Frank (f. 1929-45) jødisk pige, der skrev sin senere verdensberømte dagbog i et baghus i Amsterdam, hvor hun med sin familie under 2. verdenskrig holdt sig skjult for nazisterne. Familien blev stukket og sendt i koncentrationslejr, hvor alle undtagen faderen omkom. Han vendte tilbage til huset, fandt hendes dagbog og fik den senere udgivet. Den har siden solgt millioner af eksemplarer verden over.
leveår: 12 juni 1929 nu

Bøger

Lydbøger

Citater

Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
For enhver, der er bange, ensom eller ulykkelig, er det helt sikkert det bedste middel at gå ud, et sted hvor man kan være helt alene, alene med himlen, naturen og Gud. For først da, og kun da, føler man, at alt er, som det skal være, og at Gud gerne vil se menneskene lykkelige i den enkle, men smukke natur.
Så længe dette eksisterer, og det vil det nok gøre altid, ved jeg, at der vil være trøst for enhver sorg, lige meget hvad der måtte ske. Og jeg tror fuldt og fast på, at naturen kan råde bod på meget midt i al elendigheden.
Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 2 år siden
af de mange spørgsmål, der ofte har plaget min tanker, er, hvorfor kvinden i alle kulturer, før som nu, indtager en så ringe stilling i forhold til manden. Det er let at sige, at det er uretfærdigt, men det er jeg ikke tilfreds med, jeg kunne godt tænke mig at kende årsagen til denne store uret!
Det er formodentlig sådan, at manden fra begyndelsen har kunnet tilrane sig magten over kvinden på grund af sin større fysiske styrke; manden, der tjener penge, manden, der avler børn, manden, der kan tillade sig alt … Det har været rigtig dumt af kvinderne, at de indtil for kort tid siden har fundet sig i, at det fortsatte på den måde, uden at de tog til genmæle; for jo flere århundreder denne regel bliver ved med at eksistere, jo mere rodfæstet bliver den. Heldigvis har skole, arbejde og udvikling i nogen grad åbnet kvindernes øjne. I mange lande har kvinderne fået lige rettigheder; mange mennesker, frem for alt kvinder, men også mænd, har efterhånden indset, hvor forkert denne gamle måde at indrette verden på har været, og moderne kvinder kræver deres ret til fuldstændig uafhængighed!
Men det er ikke det eneste. Kvinden bliver ikke værdsat, og det må ske engang! Generelt set nyder manden høj anseelse i alle dele af verden, hvorfor må kvinden ikke som noget af det første få del i den? Soldater og krigshelte bliver fejret og hædret, forskere opnår udødelig berømmelse, martyrer bliver tilbedt, men hvor mange mennesker er der globalt set, der også betragter kvinden som en soldat?
I bogen De der kæmper for livet står der noget, som har ramt mig dybt, og det går mere eller mindre ud på, at kvinder generelt set skal igennem mere sygdom og mere elendighed end selv den største krigshelt, og det alene i forbindelse med barnefødsler. Og hvilken hæder høster kvinden så, når hun har udstået al den lidelse? Hun bliver sat hen i en krog, når hun er blevet misformet efter en fødsel, det varer ikke længe, før hendes børn ikke er hendes mere, hendes skønhed er forduftet. Kvinder, der kæmper og lider ondt for at menneskeheden kan fortsætte i sin beståen, er langt mere tapre, langt modigere soldater end alle de helte, der kæmper for friheden og er så store i munden!
Med det vil jeg slet ikke sige, at kvinder skal modsætte sig at få børn, tværtimod, sådan er naturen indrettet, og sådan er det godt. Det, jeg fordømmer, er udelukkende de mænd og hele den verdensorden, som aldrig nogensinde har villet anerkende, hvor stor, vanskelig, men i sidste instans også smuk, kvindens andel i samfundet er.
Jeg er mere end enig med Paul de Kruif, forfatteren til omtalte bog, når han siger, at mændene skal lære at forstå, at en fødsel ikke længere er noget naturligt og selvfølgeligt i de dele af verden, som kaldes civiliserede. Mænd kan sagtens snakke, de har aldrig skullet og vil heller aldrig komme til at bære på en kvindes byrde!
Jeg tror, at den opfattelse, at det er kvindens pligt at få børn, vil ændre sig i løbet af det kommende århundrede og blive erstattet af respekt og beundring
Malene Rosenstandhar citeretfor 2 år siden
Men så længe der er håb, er der liv. Håbet giver os nyt mod, det gør os stærke. For vi skal være modige og tapre for at kunne klare de mange afsavn, den frygt og lidelse, som stadig venter os. Nu gælder det om at være rolige og standhaftige, om ikke at skrige, men bide tænderne sammen og bore neglene i kødet!

Vurderinger

Henrik Fokdalhar delt en vurderingsidste år
💡Lærerig
👍Værd at læse

👍👍👍

Betty Andresenhar delt en vurderingsidste år
👍Værd at læse

Historisk. Must read. Men har fortrudt jeg valgte denne version. Oplæserens stemme er lidt for “ru”

Lynge Kristensen Backhar delt en vurderingfor 8 måneder siden
👍Værd at læse

Gribende

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)