Hans Peter Lund

    Mikael Christensenhar citeretfor 2 år siden
    Undertiden prøvede hun ganske vist at stille et regnskab op; men hun nåede frem til noget, der var så uhyrligt, at hun ikke kunne tro det. Så begyndte hun forfra, løb snart sur i det, lod det hele ligge og tænkte ikke mere på det
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Det er ikke min skyld.“
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Men det var på grund af vanen.
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    rejste mig uden at sige noget,
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Efter et øjeblik så han på mig og spurgte: „Hvorfor ikke?“, men uden bebrejdelse, som om han blot ville vide det.
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Det mente han ikke. Jeg var allerede blevet slået af den måde, hvorpå han sagde „de“, „de andre“, og mindre hyppigt „de gamle“, når han talte om beboerne, hvoraf nogle ikke var ældre end han selv. Men selvfølgelig, det var ikke det samme. Han var vicevært og kunne i en vis udstrækning bestemme over dem.
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    var køligt, kaffen havde givet mig varmen, og gennem den åbne dør strømmede en duft af nat og blomster ind. Jeg tror nok, at jeg blundede lidt.
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Jeg fik et øjeblik en latterlig følelse af, at de var der for at dømme mig.
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Jeg havde endda indtryk af, at den døde kvinde, der lå midt mellem dem, ikke havde nogen betydning for dem. Men nu tror jeg, at det var et forkert indtryk.
    Kasper Enevold Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    vej ud og til min store forbavselse trykkede de mig alle sammen i hånden – som om denne nat, hvor vi ikke havde vekslet et ord, havde knyttet os tættere til hinanden.

    Jeg var træt.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)