Michael Katz Krefeld

“Venner, jeg har siddet i mange mange år

med en kølig pilsner på mit lår

Jeg har set jer allesammen gå forbi

hvis du skvatter, havner du på hovedet i

Skibet hedder Christianshavns kanal

Skibet hedder Christianshavns kanal”.

Kim Larsen / Flemming Quist Møller.

– Hvad med Møffe – hvordan har han det?
Der lød en stønnen i røret. – Jeg tror, han savner dig, han har i hvert fald gnavet sig igennem det meste af min garderobe.
– Han har altid sat pris på kvalitet.
– Realmente? Ved du godt, hvor dårlig mave din hund har?
– Sart. Han har en sart mave.
– Hvorom alting er, så er du ikke den eneste, der har et tæt forhold til sin hund.
– Hvad mener du?
– Arkan var i en årrække formand for NSPF.
– Det lyder næsten som en neonazistisk organisation.
– Knap nok, det er den Nationale Svenske Puddelkennel Forening.
– Vi ses, Eduardo.
– Hvornår er du tilbage?
– Jeg satser på at tage flyveren i morgen, medmindre noget dukker op. Han hilste farvel og lagde telefonen i lommen.
Tyve minutter efter svingede taxaen væk fra Nynäsvägen og ned ad Halldalan, der førte til den gamle anstalt bag den tykke ringmur.

Hvad angik hans motiv, så vidste Thomas, at der fandtes psykopater overalt, så hvorfor ikke også her i en stockholmsk forstad?

Hvis han ikke gennemførte sin plan i dag, ville han aldrig slippe væk.

– Har hun sagt noget til dig?

fået standset bulldozeren, steg han ud af

Hendes krop var forslået, og hun havde store blodansamlinger hen over arme og ben.

Erik fór sammen og tog sig til ørerne.

Selv om Iza var kørt af sted med en tyr til baneterrænet, turde hun ikke overskride den usynlige grænse.

bevæbnet mand med fødderne hvilende på helikopterens meder. Den røde stråle fra lasersigtet på hans automatvåben dansede hen over de to betjentes ansigter.
– Jeg ville lægge mig ned, sagde Karl.
De to betjente smed sig fladt ned på maven.
Karl vendte sig om mod helikopteren, der svævede ganske få centimeter over taget. Den bevæbnede mand hjalp ham op i helikopteren, der steg til vejrs.
Karl så ned mod fængslet, der langsomt blev mindre. Betjentene stod rundt omkring på pladsen og så op mod helikopteren, enkelte pegende op mod ham. På marken ved ydermuren lå Lunden og to andre rockere med en horde af betjente omkring sig.
– Velkommen ud, råbte skytten gennem rotorlarmen.
– Tak, svarede Karl.
– Alt kører efter planen.
– Jeg havde heller ikke forestillet mig andet, svarede Karl. Han lænede sig tilbage i sædet og nød allerede sin frihed.
87