da

Paul Kalanithi

  • Morten Daniel Martenshar citeretfor 2 år siden
    Uanset om man er perfekt, bliver verden det aldrig. Hemmeligheden er at vide, at kortene er pakket, at man vil tabe, at ens hænder og dømmekraft nogle gange vil svigte, men alligevel blive ved med at kæmpe for at vinde, for patienternes skyld. Man kan ikke opnå perfektion, men man kan tro på et ideal, som man uophørligt stræber imod.
  • Morten Daniel Martenshar citeretfor 2 år siden
    kvinde, som var ved at komme sig oven på en hjerteoperation: »Er du sulten? Hvad har du lyst til at spise?«

    »Hvad som helst,« svarede hun. »Jeg er hundesulten.«

    »Hvad siger du så til hummer og steak?« Han tog telefonen og ringede til sygeplejerskerne. »Min patient skal have hummer og steak – med det samme!« Idet han vendte sig om mod patienten igen, sagde han med et smil: »Det er på vej, men det kan godt være, det ligner en sandwich med kalkun.«
  • Morten Daniel Martenshar citeretfor 2 år siden
    Men pro‍­ble‍­met stod snart klart: At gøre vi‍­den‍­ska‍­ben til me‍­ta‍­fy‍­sik‍­kens dom‍­mer er ikke bare at ude‍­luk‍­ke Gud fra ver‍­den, men også at ude‍­luk‍­ke kær‍­lig‍­hed, had og det me‍­nings‍­ful‍­des mu‍­lig‍­hed – det er at fo‍­re‍­stil‍­le sig en ver‍­den, som selvsagt ikke er den ver‍­den, vi lever i. Der‍­med ikke sagt, at troen på det, som giver livet me‍­ning, er det samme som at tro på Gud. Men hvis man mener, at vi‍­den‍­ska‍­ben ikke kan in‍­de‍­hol‍­de Gud, må man næ‍­sten også kon‍­klu‍­de‍­re, at vi‍­den‍­ska‍­ben ikke kan in‍­de‍­hol‍­de det me‍­nings‍­ful‍­de, og der‍­for kan livet i sig selv hel‍­ler ikke have nogen me‍­ning. Med andre ord har de ek‍­si‍­sten‍­ti‍­el‍­le på‍­stan‍­de ingen vægt – og al viden er vi‍­den‍­ska‍­be‍­lig viden.
  • Morten Daniel Martenshar citeretfor 2 år siden
    Men pa‍­ra‍­dok‍­set lig‍­ger i, at den vi‍­den‍­ska‍­be‍­li‍­ge me‍­to‍­de er skabt af men‍­ne‍­sker og der‍­for ikke kan opnå evig‍­gyl‍­dig sand‍­hed. Vi op‍­byg‍­ger vi‍­den‍­ska‍­be‍­li‍­ge te‍­o‍­ri‍­er for at or‍­ga‍­ni‍­se‍­re og ma‍­ni‍­p‍­u‍­le‍­re med ver‍­den, for at re‍­du‍­ce‍­re fæ‍­no‍­me‍­ner til over‍­sku‍­e‍­li‍­ge en‍­he‍­der. Vi‍­den‍­ska‍­ben er ba‍­se‍­ret på re‍­pro‍­du‍­cer‍­bar og frem‍­sat ob‍­jek‍­ti‍­vi‍­tet. Hvor stærk den end er i sin evne til at frem‍­sæt‍­te på‍­stan‍­de om stof og ener‍­gi, gør det også vi‍­den‍­ska‍­be‍­lig viden umu‍­lig at ap‍­pli‍­ke‍­re på det men‍­ne‍­ske‍­li‍­ge livs ek‍­si‍­sten‍­ti‍­el‍­le og in‍­stink‍­ti‍­ve natur, som er unik, sub‍­jek‍­tiv og ufor‍­ud‍­si‍­ge‍­lig. Det kan godt være, at vi‍­den‍­ska‍­ben an‍­vi‍­ser den bed‍­ste måde at or‍­ga‍­ni‍­se‍­re em‍­pi‍­risk re‍­pro‍­du‍­cer‍­bar data på, men dens magt til at gøre det er be‍­tin‍­get af dens mang‍­len‍­de evne til at for‍­stå de vig‍­tig‍­ste aspek‍­ter af men‍­ne‍­ske‍­li‍­vet, aspek‍­ter som håb, frygt, kær‍­lig‍­hed, had, skøn‍­hed, mis‍­un‍­del‍­se, ære, svag‍­hed, stræ‍­ben, li‍­del‍­se og dyd.
  • Morten Daniel Martenshar citeretfor 2 år siden
    Graham Greene sagde engang, at livet leves i de første tyve år, og at resten bare er refleksioner over det.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)