Morten Nordhagen Ottosen

Da sidder vi i kongernes og folkenes råd; da har vi vor anviste gerning, hver i sin kreds, trindt om alle Nordens lande; da har vi alle midler i hænde til at fuldbyrde, hvad vi har sat os som vort livs opgave. Det kommer altså kun derpå an, at vi vil blive tro mod den sag, vi nu omfatter med ungdommens begejstrede kærlighed

Det sted, hvor vi her er forsamlede, er i dag en rigt smykket festhal; I går var det et ridehus. Det var i et lignende hus i Versailles, at for mere end et halvt århundrede siden en aftenstund en samling af mænd trådte sammen, udgående fra deres sønderrevne fædrelands forskellige egne, og aflagde en højtidelig ed på, at de ville blive sammen, indtil de havde frelst deres fædreland. De holdt deres løfte, og hin aften blev en af de store mærkedage, der betegner et vendepunkt i verdenshistoriens udvikling. Lad da også os holde sammen, indtil vi har frelst

vort fædreland, det hele, store skandinaviske Norden. Det har vi lovet hinanden: så gå da hen og hold Deres ord! Bered Deres sind og udrust Deres sjæl til at fuldbyrde Deres gerning – først og fremmest i det, som nu ligger Dem nærmest, i åndens og videnskabens verden; men efterhånden, som De føres ind i det praktiske liv og kaldes til at deltage i dets idrætter, også i virkelighedens rige. Det er dette løfte, denne pagt, vi nu vil besegle med et hurra for Nordens enhed!