Jeg vendte tilbage til Sverige og begyndte at arbejde på sygehuset i Luleå.

Et skridt ad gangen.

– Det må tage den tid det tager, svarede jeg. – Man nærmer sig bedst andre mennesker med langsomme skridt. Det gælder for dig ligesom for mig. Går man for hurtigt frem, kan man kollidere eller gå på grund.

– Som på havet?

– Det man ikke ser, er det man opdager for sent. Det gælder ikke kun for uafmærkede sejlløb i havet, det gælder også for mennesker.

Mor skældte ud, i stedet for at hjælpe. Hun forsøgte at skrige sig til kærlighed mellem os.