Karsten Nielsen

»Det der er da ikke en roman,« sagde han og smilede.

»Det er noget meget bedre. Jeg tager den. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste bladede i en ordbog på papir. Som regel skriver jeg kun på computer, og stavekontrollen retter mine fejl.«

»Mærkelig tid vi lever i,« sukkede Cody.

Hun nikkede og fortsatte:

»Da jeg var lille, deltog jeg i stavekonkurrencer. Jeg øvede sammen med min far. Vi bestilte ikke andet end at stave ord og var ved at drive min mor til vanvid. Dengang kunne jeg finde på at sidde i timevis og læse i ordbogen, mens jeg øvede mig i at huske, hvordan jeg stavede de sværeste ord, jeg kunne finde. Prøv at vælge et tilfældigt ord.«

Næste formiddag gik Alex igen hen til Player’s Square, men ventede, til hans mor var taget på arbejde.
Ivan sad

Jeg hører, at din