Ukrudt ligesom os: to uplanlagte graviditeter, der udskyder bruddet. Det, der vokser videre i det uplanlagte: tidsler, valmuer, børn, kabbeleje.

Vi nyder at slippe væk fra at være vores fædres børn.

Vi snakker om ophav, hvad det skal rumme af betydning. Der er ingen anden trafik på dette stykke vej. Vi nærmer os langsomt. Hvem er far? Vi deler vores frustrationer over, hvordan han ser os. At Emil altid vil være enspændersønnen, der ikke havde nogle venner som barn. Så bringer far det op igen, nu hvor Emil har fået kæreste, som om det var noget overraskende. Han tilføjer gerne, at Malte, han har altid været så social. Men jeg er så ikke til at tale om sport med længere. Det er så vanskeligt at forstå, at vi ændrer os.