Peter Adolphsen

Var man alene for længe, begyndte tristessen at æde sig ind på én, men blandt mennesker afkrævedes man svar på deres spørgsmål, de krævede forstillelse og løgn, de krævede brød og skuespil, og både Winnie og Artur følte ubehag ved den variant af hykleri, der kaldes socialt samvær.

Efter at hun fandt sammen med Artur, opfattede hun ikke længere andre mænd som erotiske objekter; hendes behov var principielt dækket ind. Dog, måske, hvis de skulle være ærlige, så var deres sexliv efter begges opfattelse dejligt, men måske også lidt kedeligt. Men ingen af dem havde initiativet til at bryde visse vaner imellem dem: Først dig, så mig, så bum-bum-bum og åh (måske) og så splut. De havde sagt det højt, talt om det, som man kalder det, og i tiden derefter forsøgt at vise lidt opfindsomhed, men i grunden følte de samtidig begge to, at det var okay.

Grunden til, at Winnie og Arturs hud blev rynket, var akkummuleringen af ofu-fæces i de øverste lag af deres underhud.