Samantha Young

avde jeg brugt dagen på at gøre rent i lejligheden, stable mor på ben

Jeg syntes, at det var en skam, at hun ikke var mere social, for hun havde en fantastisk personlighed. Hun var knivskarp, venlig, sjov og lidt mere spydig end sin storesøster. Jeg havde fået for vane at sidde på hendes store værelse og kigge hendes stakke af bøger igennem, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord.

”Den der var god,” bemærkede Hannah, og jeg vendte mig om fra hendes bogreol og så, at hun kiggede op fra sin computer. Jeg havde åbenbart gjort noget mere interessant end hendes venner på Facebook.

”Den her?” Jeg viftede med ungdomsromanen. Jeg læste normalt ikke ungdomsbøger, men Joss havde snakket løs om den serie, så jeg besluttede mig for at give den et forsøg. Jeg sparede en masse penge på at bruge Hannahs bogreol som mit eget lille bibliotek.

Hun nikkede, og da hun smilede, dukkede der et lille smilehul op i hendes venstre kind. Hun var virkelig nuttet. ”Der er en lækker fyr i den.”

Jeg løftede et øjenbryn. ”Hvor gammel er han?”

”Fireogtyve.”

Jeg smilede, glædeligt overrasket, og bladrede lidt i den. ”Sejt. Hvem skulle have troet, at teenagelitteratur var blevet så vovet?”

”Hovedpersonen er atten. Det er ikke klamt eller noget.”

”Rart at vide.” Jeg rejste mig op og gik hen og smed mig ved siden af hende på den gigantiske seng. ”Du skulle nødigt fordærve min uskyldige sjæl.”

Vi gik hjem side om side, uden at røre ved hinanden og uden at sige et ord. Han lod til at have trukket sig helt ind i sig selv, og jeg var rædselsslagen for, hvad der ville komme ud af det