Katrine Hauch-Fausbøll

jeg er syg? tænkte Bamse. Han følte på maven. Næh, den føltes nu meget normal. Så lyttede han til den, knurrrrre, knurrre, sagde den.
– Nåe, min tykke mave er sulten. Nu skal du få noget mad, lille mave, sagde Bamse. Han kikkede i sin honningkrukke. Den var tom, han kunne ikke engang skrabe noget op fra bunden. Der var heller ingen boller nogen steder; selv saftevandsflasken var tom. Nu var Bamse virkelig meget sulten. Han fik øje på sin fiskestang, som stod henne i krogen.
– Nu ved jeg det, jeg går da bare ned til søen og fisker mig en kæmpe fisk. Bamse slog ud med armene og væltede potteplanten.
– Undskyld, potteplante, men jeg skal ud og fange en kæmpe fisk, selvom jeg bedre kan li’ honning og boller.
Han samlede potteplanten op og gav den et skvæt vand, inden han tog sin sydvest og gummistøvler på. Bamse satte potteplanten udenfor, så den kunne få noget sol, og så fandt han sin røde spand. Nu var Bamse parat til fisketur. Han lukkede sin blå dør, så ingen kunne komme ind, og bad potteplanten passe på hulen.
– Farvel, lille potteplante, om et lille øjeblik kommer jeg med en kæmpe fisk. Bamse spænede ned til søen.
Knap var han forsvundet, før der lød nogle klask-klask-fodtrin. Det var Kylling, der kom med en stor oppakning. Den havde telt, sovepose og en kurv med dejlige nybagte muffins

søvn?
– Tivertifald, svarede Bamse med sin lillebjørn-stemme, men hvem skal så læse for mig, så jeg kan falde i søvn? Hø hø, det skal jeg selv

at høre om dengang, Kylling var en lille bitte baby og boede hos sin Hønemor