Frank Herbert

Og man gør klogt i at bemærke, at den frimenske religion giver sine tilhængere næsten fuld frihed for skyldfølelser. Dette bunder ikke nødvendigvis i, at deres jura og religion var én og samme videnskab (hvorved ulydighed automatisk blev ophøjet til synd). Man kommer sandsynligvis sandheden nærmere ved at sige, at de af praktiske årsager var nødt til at leve uden skyldfølelser, fordi de hver eneste dag måtte træffe brutale afgørelser (der ofte vedrørte liv og død) – afgørelser, som ville have bebyrdet mennesker fra »blødere« kulturer med en uudholdelig skyld.

Jeg må ikke frygte. Frygt dræber sindet. Frygt er den dødens forløber, der medfører den totale udslettelse. Jeg vil gøre front mod min frygt. Jeg vil tillade den at gå forbi mig og igennem mig. Og når den har passeret, vil jeg vende mit indre øje mod dens vej. Hvor frygten gik, vil intet være. Kun jeg vil være tilbage.«

»Jeg må ikke frygte. Frygt dræber sindet. Frygt er den dødens forløber, der medfører den totale udslettelse. Jeg vil gøre front mod min frygt. Jeg vil tillade den at gå forbi mig og igennem mig. Og når den har passeret, vil jeg vende mit indre øje mod dens vej. Hvor frygten gik, vil intet være. Kun jeg vil være tilbage.«