Colleen Hoover

Han sagde, at han aldrig havde haft til hensigt at blive i Boston.

Det handler om at gøre det, der er bedst for parret som helhed, ikke enkeltvis.

Vi har hverken borde eller stole endnu, så vi sætter os bare midt på stuegulvet og spiser direkte fra de plasticbokse, maden er kommet i.

Jeg er gift. Jeg har en skøn mand. Et fantastisk hjem. Min bedste veninde er tilfældigvis min svigerinde, og jeg skal snart være tante.
Tør jeg sige det … men kan mit liv blive bedre?

nummer tre er?” siger jeg.
Han trækker sig lidt væk. ”Nåh, ja. Nummer tre.” Han læner sig skødesløst op ad disken og tager langsomt en slurk af sin kaffe. Han stiller forsigtigt kaffen på disken. ”Fødslen er gået i gang.”
”Hvad?” råber jeg.
”Ja.” Han nikker over mod vores kaffekrus. ”Det var derfor, jeg kom med koffein til dig. Vi får ikke sovet i nat.”

Det er jeg ked af. Jeg er sikker på, at du ikke savnede mig på samme måde, som jeg savnede dig, men nogle gange er de ting, der betyder mest for en, også dem, der sårer en mest.

Han nikker, og jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at han dufter af krydderurter. Rosmarin, nærmere betegnet.

Det er på mine ikke så stærk-dage, jeg ville ønske, at min mor vidste alt om, hvordan landet lå

Der er noget, jeg gerne vil sige til dig,” siger hun.
Hun rækker ud efter mine hænder igen.
”Den dag, du holdt tale ved din fars begravelse? Jeg ved godt, at du ikke stivnede, Lily. Du stod dér på talerstolen og nægtede at sige en eneste god ting om den mand. Jeg har aldrig været mere stolt af dig. Du var den eneste i mit liv, som nogensinde forsvarede mig. Du var stærk, når jeg var bange.” En tåre falder tungt ned på hendes kind, da hun siger: ”Vær den pige, Lily. Modig og dristig.”

Ryle er fantastisk på virkelig mange måder. Han er empatisk. Han er omsorgsfuld. Han er begavet. Han er karismatisk. Han er ambitiøs.