Lev Tolstoj

ubehag voksede og blev til ikke en smerte, men til en følelse af konstant tyngde i siden og dårligt humør

måtte han lade sig behandle, og hun krævede af ham, at han opsøgte en berømt læge.

Alt var, som han forventede; alt gik, som det altid går. Både ventetiden og lægens påtagede vigtighed, som han genkendte, fordi det var den samme, han selv brugte i retten; og der var banken og lytten og spørgsmål, som krævede på forhånd bestemte og åbenlyst unødvendige svar, og en betydningsfuld mine, som indprentede én: De skal bare underkaste Dem os, så ordner vi alt – vi ved og tvivler ikke på, hvordan alt skal ordnes, altid på samme måde med et hvilket som helst menneske, De kan komme i tanker om.