Bente Bratlund

Det kan først blive efter træning,« siger han. »Vi kan ikke blive væk lige inden en kamp.«
»Så bliver det efter træning,« siger Emma.
Vi følges ud af klassen.
Mikkel og Emma går hen mod udgangen.
Elias er på vej ind på kontoret.
Jeg kan mærke den ækle følelse i maven.
Det er svært at forestille sig, at der er nogen i klassen, der stjæler.
Men hvis der ikke er, hvor er kugle-pennen og mobilen så blevet af?
Pokkers også.
3
Emma, Mikkel og jeg følges hjem.
»Øv, hvor er det klamt, hvis vi har en tyv i klassen,« siger Emma.
Hun gyser.
»Skørt,« siger Mikkel.
Jeg prøver at se alle de andre i klassen for mig.
Jeg kan ikke forestille mig, at nogen af dem kunne finde på at stjæle.
»Det ville være typisk Liva,« siger Emma.
Emma kan ikke ret godt lide Liva. Især ikke efter at Liva talte ondt om os.
»Måske er hun stadig sur på os, fordi hun blev låst inde i gartneriet,« siger Emma.

Det kan først blive efter træning,« siger han. »Vi kan ikke blive væk lige inden en kamp.«
»Så bliver det efter træning,« siger Emma.
Vi følges ud af klassen.
Mikkel og Emma går hen mod udgangen.
Elias er på vej ind på kontoret.
Jeg kan mærke den ækle følelse i maven.
Det er svært at forestille sig, at der er nogen i klassen, der stjæler.
Men hvis der ikke er, hvor er kugle-pennen og mobilen så blevet af?
Pokkers også.
3
Emma, Mikkel og jeg følges hjem.
»Øv, hvor er det klamt, hvis vi har en tyv i klassen,« siger Emma.
Hun gyser.
»Skørt,« siger Mikkel.
Jeg prøver at se alle de andre i klassen for mig.
Jeg kan ikke forestille mig, at nogen af dem kunne finde på at stjæle.
»Det ville være typisk Liva,« siger Emma.
Emma kan ikke ret godt lide Liva. Især ikke efter at Liva talte ondt om os.
»Måske er hun stadig sur på os, fordi hun blev låst inde i gartneriet,« siger Emma.
Hun ser på mig.
Jeg nikker.
Jeg kan ikke lide at tænke på dengang, Emma og jeg ville hævne os på Liva. Hun blev låst inde i gartneriet. Hun har god grund til at være sur.
»Men hvorfor skulle Liva stjæle?« spørger Mikkel.
Emma og jeg stopper op midt på vejen.
Vi ser på hinanden. Mikkel har ret.
»Hun har jo alt,« siger jeg. »Hendes forældre er vildt rige. Hun får alt, hvad hun peger på.«
Emma sukker.
»Ja, hendes mobil er meget bedre end Elias’. Hun og Camilla får altid det bedste.«
»Camilla kan det i hvert fald ikke være. Hun har været syg i næsten en uge,« siger jeg.
Emma er tavs et stykke tid.
»Liva er den sidste i verden, der har grund til at stjæle,« siger hun så.
Nu har hun tænke-rynker i panden igen.
»Men hvem kan det så være?«
Hun retter på sin taske og begynder at gå.
»Vi bliver nødt til at holde øje med dem alle sammen hele tiden,« siger hun.
Da vi kommer hen til krydset, skal vi hver sin vej.
»Så ses vi henne ved fodbold-banen,« siger Emma.
»Efter træning,« griner Mikkel