Linn Ullmann

sommer Mille forsvandt, troede Simen at han så hende overalt. Hun var ansigtet i butiksruden, hovedet i bølgerne, en fremmed kvindes lange, mørke hår som blev hvirvlet op af vinden, og hun var mors røde kjole. Alle talte om hende, alle tænkte på hvad der var
blevet af hende. Engang var Mille virkelig, engang så hun på Simen og lo. Engang hed hun Mille, men så forsvandt hun i tågen. Spaderne var virkelige. Cyklerne var virkelige. Graven hun lå i, var virkelig. Men Mille var ikke virkelig. Mille var et slør af nat og frost som af og til gled gennem ham og trak hans glæde med sig.