Ingrid Mejer Jensen

Ingrid Mejer Jensen, født 1952. Hun er læreruddannet, cand.phil. i dansk, mor og forfatter. Debut i 1983 med digtsamlingen I forsvindingstiden. Siden kom digtsamlingerne Solemærker og Til jorden.

I 90erne var Ingrid oversætter, underviste på skriveværksteder og arbejdede med børnekulturprojekter på Den Kreative Skole i Silkeborg. Hun skrev bl.a. tekst til børne-familiemusicalen Gertrud og prinsessen i tårnet, 1998.

De seneste 17 år har Ingrid arbejdet med projekter, der har til formål at skabe dialog mellem kultur og kristendom i Silkeborg kommune og provsti, og hun har taget en uddannelse på Vestjyllands Højskole hos fortæller og forfatter Brita Haugen i Fortælling og rituel dans. I samme periode har Ingrid skrevet tekster til to værker af Lars Sømod: Requiem – en sang om tab og tro (2000) og Røverstuen (en kantate til Sangerdyst fra kyst til kyst, 8 sange og en genfortælling, 2007.)

Sammen med billedkunstneren Nurith Lumer-Klabbers skrev Ingrid digte til en udstilling i grænselandet med temaet Grænser (2006), og hun har skrevet tekster til musikeren Butch Lacy.

Ingrid har skrevet en juleforestilling, Simeon og Drengen (sammen med Andreas Thom), udgivet på Bibelselskabet, og gendigtet Shakespeares Stormen til en dukketeaterforestilling.

Senest har Ingrid oversat digte af den syriske digter Mustafa Al Yassin til udstillingen Beginning.
leveår: 1952 nu
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)