DEN TRAVLE

»Naar den Travle ødsler sin Tid og sin Kraft i forfængelige, ubetydelige Idrætters Tjeneste, er dette da ikke, fordi han ikke har lært ret at elske sig selv?« (SKS 9, 30). »Idrætter« betyder her blot gøremål. Den travle er et menneske, der spilder sin tid og dermed sit liv på ligegyldige og ubetydelige gøremål. Eller gør vigtige gøremål i hverdagen til bærende for selve livets mening. Som type repræsenterer Den travle et menneske, der udelukkende ser sig selv som et produkt af den i tiden fremherskende mening om, hvordan man skal være, gøre, bo og klæde sig. At der er tale om en forkert form for selvkærlighed, ligger i, at Den travle kun kan elske sig selv, hvis han eller hun »gør det godt nok«. Den travle har alt for travlt med at spejle sig i tidsånden. Der er tale om fortvivlelse, fordi den travle egentlig slet ikke elsker sig selv, sit selv, men kun det selv, han gør sig til ved at leve op til tidens trends. Han

elsker et selv, andre har bestemt, er elskværdigt på baggrund af en række tidstypiske og dermed relative kriterier. Som type lider Den Travle af Endelighedens fortvivlelse.

Der hører til et Kjerligheds-Forhold det Tredobbelte: den Elskende, den Elskede, Kjerligheden, men Kjerligheden er Gud (SKS 9, 124).