”Skovtårnsmordet” er 5. bind i serien om Angela Pecci & Michael Bech. Angela Pecci er Siciliansk kriminalkommissær og hendes kæreste Michael Bech er Dansk-tysk journalist. Fra 1. bind har deres forhold udviklet sig fra venskab til en stormende forelskelse.
Jeg har på nuværende tidspunkt i serien opdaget at kæresteparret af uransagelige årsager konstant får viklet sig ind i diverse mordsager og kriminelle aktiviteter. Denne gang er de taget til Faxe ladeplads til Michaels forældres sommerhus, for at holde en afslappet ferie, bare de 2.
Historien har en god sammenhæng og er spækket med fuld fart over feltet i den rette mængde.
Hele serien får absolut mine varmeste anbefalinger med på vejen og i særdeleshed ”Skovtårnsmordet". Der skal ikke herske tvivl om at Hans-Willy Bautz forstår at fastholde læseren i spænding og jeg glæder mig allerede til næste bind i serien, som jeg ved at forfatteren allerede er i gang med.
Vurdering: 5/6 Roser.
Krimiormen.dk
”Mord på færgen til Palermo” er Hans-Willy Bautz` første bog i krimi-serien med den Dansk-Tyske journalist Michael Bech og hans kæreste, den Sicilianske kriminalkommissær Angela Pecci som hovedpersoner. Det er ikke mit første bekendtskab med parret, da jeg tidligere har læst 3. bind i serien, ”Den Sicilianske forbindelse”.
Efter jeg ”faldt” over forfatteren som oversætter af en anden tysk forfatters bog til Dansk, blev jeg tilbudt de øvrige 3 bind i serien. ”Mordet på færgen til Palermo” er absolut spændende, velskrevet og medrivende. Faktisk så meget at jeg glæder mig rigtig meget til 2. bind ”Mord på Sicilien”. Mere om den senere på året.
Mine absolut varmeste anbefalinger til dette 1. bind om Michael Bech & Angela Pecci.
Vurdering: 6/6 Roser.
Krimiormen.dk
Super god