Under hende er grønt græs med mælkebøtter, og over hende er blå himmel med hvide lammeskyer. Men inden i hende er der totalt kaos. Hvis nogen havde spurgt hende for lidt siden, om der var noget som helst i verden, der kunne få hende til at glemme, at ikke engang hendes egne veninder havde lyst til at gå i klasse med hende mere, så ville hun have svaret et rungende nej. Nu er hun pludselig ikke så sikker.
„Men hvis du endelig vil vide det,“ siger Amanda, da de har stået lidt i tavshed, mens Josefines verdensbillede slår en kolbøtte.