Den nøgne sandhed, Larry Kent
Bøger
Larry Kent

Den nøgne sandhed

Læs
129 trykte sider
  • 🙈1
  • 👎1
En ung blondine ved navn Shirley Ransom beder Larry Kent om hjælp i en sag om pengeafpresning. Han går med til at mødes med afpresseren om aftenen, men der får han en grum overraskelse, da en kugle flyver faretruende tæt forbi hans øre. Larry Kent iler hen til den adresse, Shirley Ransom har givet ham, for at fortælle hende, hvad der er sket, men da han når dertil, bliver han mødt af en køn brunette, der siger, at hendes navn er – Shirley Ransom! Larry Kent aner uråd, og inden længe viser det sig da også, at en af hans gamle fjender er rodet ind i den mærkelige affære… mafiaen…
Oprindeligt udgivet
2016
Vurdering
Føj til hylde
Læs

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Bookmate, en app, du har lyst at læse i
  • 🙈Ikke min kop te1
  • 👎Spring denne over1
Log ind eller tilmeld dig
Ole Erik Husby
Ole Erik Husbyhar delt en vurderingfor 2 år siden
👎Spring denne over
🙈Ikke min kop te

noelsheryl2012
noelsheryl2012har citeretfor 4 måneder siden
Mørkets gerninger.

Kvarteret for den ende af 42nd Street, som ligger ned mod Hudson-floden, var engang et førsteklasses salgsobjekt. Dels på grund af inflationen, dels på grund af befolkningseksplosionen har det ikke ændret sig, men hvis George Washington Broen og senere Lincoln-tunnelen ikke var blevet bygget, og 42nd Street færgeforbindelsen var blevet opretholdt – ja, så havde det været billigere at købe oliekilder i Texas.

Da færgen stadig sejlede, var den vestlige ende af 42nd Street pr. kvadratfod hjemsøgt af flere glædespiger end en logihusmadras af væggelus. Der var barer, tøjforretninger, restauranter, drug stores, hoteller og så mange neonskilte, at patruljebetjentene måtte gå med solbriller efter mørkets frembrud.

Nu er kvarteret forladt, bortset fra en femterangs café eller to, et hotel, som ville modtage selv Attila, hvis han kunne lægge to dollars på bordet, og en saloon, der hedder Tony’s.

Jeg gjorde min entre i Tony’s klokken lidt over ti en fugtig, bitterlig kold aften i midten af januar. Det var et lille lokale med et cigaretarret gulv, syv-otte båse ned langs den ene væg, og en bar langs den anden. En beruset, gammel hejre sad i en af båsene med front mod indgangen. Hun ofrede et tomt, tandløst smil på mig, da jeg gik forbi hende og anbragte mig på en taburet ved barens fjerneste ende. Der var kun yderligere én kunde i lokalet – en mager, lurvet mand med hule kinder og døde øjne. Han bøjede sig frem over sit dovne øl og talte til en eller anden, som ikke var der.

Bartenderen, en tykmavet fyr med hængekinder og gulsotig hud, stod lænet til kasseapparatet. – Hvad sku’ det være, Jack? gryntede han.

– Skotsk whisky.

– Med vand ved siden af?

The works of darkness.

The neighbourhood for the end of the 42nd Street, down towards the Hudson river, was once a first-class salgsobjekt. Partly because of inflation, partly because of the population explosion, it has not changed, but if the George Washington Bridge and later the Lincoln tunnel had not been built, and 42nd Street until had been maintained – yes, then it would have been cheaper to buy oil wells in Texas.

When the ferry still sailing, was the western end of 42nd Street pr. square foot haunted by several glædespiger than a logihusmadras of bedbugs. There were bars, clothes shops, restaurants, drug stores, hotels and so many neon signs that patruljebetjentene had to go with sunglasses after dark.

Now is the neighborhood abandoned, apart from a femterangs café or two, a hotel, which would receive even Attila the hun, if he could put two dollars on the table, and a saloon, called Tony's.

I made my entrance in Tony's bell a little over ten a damp, bitterly cold evening in mid-January. It was a small room with a cigaretarret floor, seven-eight stalls along one wall and a bar along the other. A drunk, old heron sat in one of the stalls with the front facing the entrance. She offered a blank, the teeth smile at me when I walked past her and placed me on a stool at the bar's far end. There was only one further customer in the room – a gaunt, shabby man with hollow cheeks and dead eyes. He bent forward over his lazy beer and spoke to one or the other, which was not there.

The bartender, a tykmavet guy with hængekinder and gulsotig skin, leaned on the cash register. – What sku it be, Jack? gryntede he.

– Scotch whisky.

– With water at the side of the?

Larry Kent, Preben Thomsen
Preben Thomsen
Larry Kent
  • 30
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)