En flænge i himlen

Det ville faktisk være en ære at få knust mit hjerte af dig

er kun én ting, der er værre end at gå ned med kræft som 16-årig, og det er at have et barn, som går ned med kræft.

“Hey,” svarede han.

“Jeg kommer ikke længere til at være mor.”

Det er derfor, jeg godt gider være sammen med dig. Er du klar over, hvor sjældent man støder på en lækker pige, som bruger udtrykket moderat pædofil? Du har så travlt med at være dig, at du ikke aner, hvor fucking fantastisk du er

de andre ud i forlystelsesparkens kolde og overfladiske glæder.”

“Jeg havde det faktisk totalt sjovt på den tur. Jeg mødte både Fedtmule og Mick...”

“Jeg er lige midt i en enetale her! Jeg har skrevet det hele ned og lært det udenad, og hvis du afbryder, fucker jeg det hele op,” skar Augustus mig af. “Vær så elskværdig at spise din sandwich, og lyt til, hvad jeg har at sige.” (Sandwichen var helt ufattelig tør, men jeg smilede og tog en bid alligevel). “Nå, hvor kom jeg fra?”

“De overfladiske glæder.”

Han puttede cigaretten ned i pakken igen. “Ja. Forlystelsesparkens kolde og overfladiske glæder. Men jeg vil nu hævde

Til slut vil jeg høre – og jeg er godt klar over, at det må være et af den slags dybe, filosofiske spørgsmål, som du altid har drømt om, at dine læsere ville stille – hvad der sker med hamsteren Sisyfos? Spørgsmålene har plaget mig i årevis – og jeg ved ikke, hvor lang tid jeg har til at få dem besvaret.

etape af en tolvtimers maratonvisning af sidste års Topmodel, som jeg godt nok havde set én gang, men alligevel.
Mig: “Jeg vil ikke gå i selvhjælpsgruppen længere.”
Mor: “Et af de mest almindelige symptomer på depression er uvilje mod aktiviteter.”
Mig: “Kan jeg ikke bare sidde her og se Topmodel? Det er da en aktivitet.”
Mor: “Fjernsyn er stillesiddende og passivt.”
Mig: “Arh, mor, helt ærligt.”

Jeg sad plantet i sofaen sammen med min mor foran tredje etape af en tolvtimers maratonvisning af sidste års Topmodel, som jeg godt nok havde set én gang, men alligevel.
Mig: “Jeg vil ikke gå i selvhjælpsgruppen længere.”
Mor: “Et af de mest almindelige symptomer på depression er uvilje mod aktiviteter.”
Mig: “Kan jeg ikke bare sidde her og se Topmodel? Det er da en aktivitet.”
Mor: “Fjernsyn er stillesiddende og passivt.”
Mig: “Arh, mor, helt ærligt.”
Mor: “Hazel, du er teenager. Du er ikke noget lille barn længere. Du bliver nødt til at komme

foran tredje etape af en tolvtimers maratonvisning af sidste års Topmodel, som jeg godt nok havde set én gang, men alligevel.
Mig: “Jeg vil ikke gå i selvhjælpsgruppen længere.”
Mor: “Et af de mest almindelige symptomer på depression er uvilje mod aktiviteter.”
Mig: “Kan jeg ikke bare sidde her og se Topmodel? Det er da en aktivitet.”
Mor: “Fjernsyn er stillesiddende og passivt.”
Mig: “Arh, mor, helt ærligt.”
Mor: “Hazel, du er teenager. Du er ikke noget lille barn længere. Du bliver nødt til at komme