Rachel Cusk

Transit

Efter sin skilsmisse flytter forfatteren Faye med sine to sønner til London for at begynde på en frisk. Men opbruddet fører andre ændringer med sig - af både personlig, moralsk, kunstnerisk og ikke mindst praktisk karakter. Faye sætter sit hus i stand og taler med de mennesker hun møder i et et forsøg på at genfinde troen på livet, men vakler mellem at føle sig stærk og fuldkommen magtesløs.

En elegant og reflekteret roman om menneskers livsfortællinger; om hvordan vi forsøger at styre vores liv ved at fortælle, men også om, hvordan fortællingerne forvandler os. Andet bind af den kritikerroste trilogi, der består af bøgerne Omrids, Transit og Kudos.
213 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    b0199977129har delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig

Citater

    Anne-Mette Birkvad Deleuranhar citeretsidste måned
    rummet der syntes at være knyttet til det midlertidige ved situationen, det at vi ventede. Drengene blev ved med at spørge hvornår han kom hjem, og jeg blev også ved med at se på uret mens jeg ventede på at tiden skulle gå. Alligevel vidste jeg at der ikke ville ske noget anderledes eller noget særlig vigtigt når han kom hjem. Det var bare det at noget blev spændt til bristepunktet af hans fravær, noget der havde med tro at gøre: Det var som om vores evne til at tro på os selv, på vores hjem og vores familie og på hvem vi sagde vi var, var blevet så tyndslidt at den var ved helt at give efter. Jeg huskede følelsen af at virkeligheden trængte sig på, lige under overfladen, som en hemmelighed jeg forsøgte at holde for mig selv. Det gik op for mig at jeg ikke havde ly
    Anne-Mette Birkvad Deleuranhar citeretsidste måned
    Han ple‍­je‍­de at bruge især vre‍­den med nøje over‍­læg, og denne fø‍­lel‍­se af hans kon‍­trol havde måske været mere skræm‍­men‍­de end vre‍­den selv, for vrede burde da være ukon‍­trol‍­la‍­bel; eller ret‍­te‍­re, hvis man var i stand til at kon‍­trol‍­le‍­re den til‍­stræk‍­ke‍­ligt til at af‍­gø‍­re hvor‍­når og hvor‍­dan man skul‍­le bruge den, kunne bru‍­gen af den be‍­skri‍­ves som en synd.

    Jeg sagde at jeg ikke havde hørt nogen bruge det ord i lang tid, og han
    Anne-Mette Birkvad Deleuranhar citeretsidste måned
    mod‍­stå ond‍­skab, men når man gjor‍­de det, hand‍­le‍­de man alene. Man stod eller faldt som in‍­di‍­vid. Man ri‍­si‍­ke‍­re‍­de alt i for‍­sø‍­get: Det kunne endda være, sagde jeg, at ond‍­skab kun kunne be‍­kæm‍­pes ved total sel‍­vopof‍­rel‍­se. Pro‍­ble‍­met var bare at intet ville glæde ens fjen‍­der mere.

På boghylderne

    Bookmate
    Nyt på Bookmate
    • 138
    • 101
    Annette Elisabeth Nylander Paulsen
    Min
    • 277
    • 3
    Mette Munk
    Læst
    • 36
    • 1
    Mette Marie Charlotte Halberg
    Klara
    • 14
    • 1
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)