«Da min Livstraad den blev spundet,
nynned Parcerne kun smaat,
derfor blev saa ringe Pundet,
som i Tilgift jeg hat faa’t;
medens Andre er ved Muffen,
og har Sedler, Sølv og guld,
jeg har altid fundet Skuffen
kun af Skillemønter fuld.»
Carl Plougs sange og digte fra 1869 beskæftiger sig med en lang række af datidens store emner. De fortæller om Sønderjylland og grænsespørgsmålet, om Grundloven og kongehuset samt den danske bondestands lod i livet.
Carl Parmo Ploug (1812–1894) var en dansk digter, redaktør og politiker. Af politisk overbevisning var han nationalliberal, og han var medlem af Folketinget fra 1853 til 1857 og landstinget næsten uafbrudt i årene 1859 til 1890. Han skrev en lang række sange og digte, der alle spillede på fædrelandskærlighed og nationalfølelse. Han udgav flere digtsamlinger i løbet af sit liv og bidrog med en række sange til nationale begivenheder.
