Bøger
Jørgen Gustava Brandt

Hop

«ENSOM
Ensom er jeg
som mange
Og det fælles er 
ensomt
som en gud
i komposthjørnet
Flugten fra ensomheden
kender jeg 
i foretagsomhed,
i vanens skikke,
i forventningen til fredag aften,
i samværets tidsfordriv,
i livsfordriv,
i de nødtørftige forklaringers
røgringe,
i alle overfladerne
der forsvinder i intet
Og kilden
for min tørst,
mit begærs udslukkelse,
min sults mætning
er så svær at finde
Kun i berøringen
er jeg ikke ensom»
Jørgen Gustava Brandts digtsamling “Hop” beskriver de allerinderste følelser, som alle mennesker velsagtens kender — ensomhed, vemod, glæde, skyld. De tager os med rundt i Danmark og ned til Italiens piazzaer og bjerge, til ingenmandsland, ud i solen og omkring i sneen, i krigstid og fredstid og dybt ind i poesiens land.

Jørgen Gustava Brandt (1929–2006) var en dansk digter og forfatter. I løbet af sin over 50 år lange karriere udgav han et væld af digtsamlinger, novellesamlinger, romaner og essays. Jørgen Gustava Brandt modtog en række prestigiøse legater og priser for sin forfattervirksomhed heriblandt Kritikerprisen, Emil Aarestrup Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
39 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)