Bøger
Iben Melbye

Skorpionklubben og Mustafa

Der starter en ny elev i Ejnars klasse. han hedder Mustafa og er fra Tyrkiet. Men det er ikke alle, der er lige imødekommende overfor Mustafa — og slet ikke, da hans far beskyldes for at stå bag en række tyverier. Men der er noget uldent ved sagen … Skorpionklubben tager affære og begynder med det samme detektivarbejdet for at finde ud af, hvem der egentlig står bag tyverierne.
Den danske forfatter Iben Melbye (f. 1943) er uddannet bibliotekar fra Norges biblioteksskole og har studeret kultursociologi ved Københavns Universitet. Melbye fik sin litterære debut i 1975 med børnebogen «Uro i Lammekøbing», der samtidig er det første bind i serien om Skorpionklubben. Hun startede ud med at skrive børnebøger, men har siden udgivet både ungdoms— og voksenbøger.
I mange år var forfatteren aktiv i bestyrelser i Dansk Forfatterforening, i bestyrelsen i PEN og i Retspolitisk Forening.
«Den 5. bog i serien har som udgangspunkt uviljen mod fremmedarbejderne i disse arbejdsløshedstider, og viser hvordan denne modvilje florerer både blandt børn og voksne, og hvordan den udnyttes økonomisk af nogle rige bagmænd, der som sædvanlig slipper ustraffet, trods vore detektivvenners ihærdige anstrengelser, mens de mindre forbrydere må tage straffen på sig. Fremmedarbejderproblemet anskues ud fra drengen Mustafa, der bliver mobbet i skolen pga sin nationalitet, og videre ud fra hans far, der bliver Prügelknabe i voksensamfundet, idet nogle tyverier henledes på ham… Bogens styrke er den realistiske skildring af børnenes indbyrdes forhold.» (Jytte Kjær Schou, Lektørudtalelse.)

Iben Melbyes “Skorpionklubben” er en bogserie om vennerne Sven, Kirsten, Ejnar og Lisbet, der i deres detektivklub går sammen om at opklare det ene mysterium efter det andet.
89 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)