1915 – Da kvinder og tyende blev borgere

Disse strømninger i tiden, kvindesagen, arbejderbevægelsen, kulturradikalismen og den socialpolitiske filantropi udviklede sig parallelt, i stadig dialog – og ofte i heftig strid mellem de førende ideologer.

Endnu færre var valgbare til begge Rigsdagens to kamre, Folketinget og Landstinget. Sidstnævntes rolle var at tøjle førstnævntes reformiver, og derfor skulle man være 40 år og tjene mindst 1.200 rigsdaler – adskillige års løn for en ufaglært arbejder – for at være valgbar til Landstinget.

cirka 14 procent af hele befolkningen, som fik politiske rettigheder i 1849. Masser af mænd var, ligesom kvinder, ekskluderet fra at stemme til Rigsdagen, fordi de ikke levede op til Grundlovens krav om at være over 30 år, selvforsørgende, have bopæl i valgkredsen i mindst et år samt egen husstand.

5. juni 1915 fejrede, at den nye Grundlov gav kvinderne stemmeret.

De fleste danskere ved, at mænd fik demokratiske rettigheder med Grundloven i 1849.

socialrealistisk popsang. Fattigfolk havde to-tre gange så stor risiko for at dø af tuber

For første gang i mit liv føler jeg sorg over at jeg ingen mand er. Hvor fattigt og indholdsløst er ikke vort liv imod deres? Er det med rette at de halve mennesker er udelukkede fra al åndelig beskæftigelse? Eller har virkelig Vorherre skabt os af ringere stof end mændene?“