En syngende vaudeville om Maria, der gør alt, hvad hun kan for at hjælpe sin far, koffardikaptajnen Martin, der bliver presset af den svigfulde årgerkarl Puf økonomisk. Marie overtaler Puf til at lade hende erhverve som sin personlige sangerinde, for så i stedet at give faren et tiltrængt pusterum. Puf ser straks en chance for dobbelt-ydmygelse, da han befaler Marie at stille sig op og synge alle mulige pinlige steder, hvilket i sidste ende virker knusende på Martins faderhjerte. Ingen ond gerning går ustraffet hen, som man siger, men det tager Puf sig ikke af …
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Johan Ludvig Heiberg (1791–1860) var en dansk dramatiker, digter, kritiker og i en periode også chef for Det Kgl. Teater (1849–56). Johan Ludvig Heiberg var en markant skikkelse i datidens københavnske borgerskab og kulturelite. Han introducerede genren ‘vaudeville‘ i dansk teater, der sammenfletter skue- og syngespil. Han voksede op under privilegerede kår og havde derfor adgang til både uddannelse og mange af den romantiske periodes største kulturpersonligheder såsom Adam Oehlenschläger, familierne Rahbek og Bruun, Jens Baggesen, H.C. Ørsted og mange flere.
Johan Ludvig Heiberg var i øvrigt en bærende kraft i introduktionen af den tyske filosof Hegel og hans værker i Danmark.
