Lise Villadsen

Kommer du nogensinde tilbage til mig

    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    e helt kan forstå, det råb virkelig kom fra mig.

    Der kommer måske en sporvogn til.

    Men der kommer aldrig en pige som Ad
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    d at nå at drikke.

    Der er nok kun to mennesker i hele salen, som virkelig forstår, hvad rektor mener. Som ordene for alvor når ind til.

    Det er Atlas og Adelia.
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    Min lillesøster kommer måske aldrig til at kende mig så godt på grund af aldersforskellen, men jeg vil alligevel prøve at vise hende, hvem hendes storebror er.
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    Hvorfor har du ikke fortalt mig det?«

    »Din far havde en depression. Det er jo en sygdom. Lægerne prøvede at hjælpe ham, men han fik det dårligt meget hurtigt, og ingen nåede at opdage hvor dårligt han havde det, før ... og jeg tænkte ... det er ikke noget at fortælle en lille dreng. Og så blev du jo større ...« Hun knuger sine hænder nede i skødet. »Det er ikke let at tale om. Jeg ville have sagt det, jeg kunne bare ikke finde det rigtige tidspunkt.«

    »Hvorfor skrev han ikke noget mere?« siger jeg. »Hvorfor prøvede han ikke at forklare, hvad der skete oppe i hovedet på ham?«

    »Jamen han var jo syg, Atlas. Når man er syg, tænker man ikke
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    ykkelig. Shit happens. Du skal nok blive glad igen, min ven.

    Men jeg bliver aldrig glad igen.

    Jeg ved det bare.

    Det er sådan en forbandelse, min far har givet videre. Det er sikkert også ham, jeg har arvet bumserne fra.
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    op til et endnu værre ét.

    Adelia var min første alting, og hun skulle være min sidste alting, og nu har jeg svinet det hele til, fucket det op.
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    it lort.« Han griner.

    Jeg er tavs et øjeblik, drikker en tår mere af øllen, før jeg siger: »Jeg tænker hele tiden på Adelia
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    en klump i halsen, fordi jeg ville give hvad som helst for at føle sådan igen:

    At kysse og kæle i to timer, mens man brænder op af lykke.

    At spille med sin bedste ven uden én tanke i hovedet.
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    Det er min egen skyld, at hun går nu, og det var min egen skyld, at hun slog op. Det var mig selv, der fik det til at ske
    Malene Kirstine Hovgaard Thomsenhar citeretfor 2 år siden
    are ikke tale om det,« siger jeg og forsøger at lyde nogenlunde venlig. Det er ikke Claes’ skyld, min mor er en løgner.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)