Som stjerner på himlen

Hvis det er positivt, kommer den op på væggen, de negative ryger derhen.” Han peger på gulvet, hvor der ligger en bunke papirstumper. “Det er vigtigt at skrive tingene ned, men de behøver ikke blive hængende bagefter. Ord kan være nogle onde sataner.

“Må dit øje drage mod solen, mod vinden din sjæl … Du er alle farver i ét, ved maksimal lysstyrke.”

Der findes kun nuet,’ siger han. ‘Og hvis nuet kun er to dage, så er to dage resten af ens liv, og alt andet vil stå i forhold til det.’ Ingen af os ved, hvor lang tid vi har tilbage, måske en måned, måske 50 år – jeg kan godt lide at leve, som om jeg kun har de to dage

“Fordi vi alle sammen skal dø en dag. Jeg prøver bare at være forberedt.”

Hun er køn og høj, men ikke for høj, og har lange, rastløse ben og runde hofter,

Det er vigtigt at skrive tingene ned, men de behøver ikke blive hængende bagefter.

Hun er ilt, kulstof, brint, kvælstof, calcium og fosfor. De grundstoffer, vi alle sammen består af, men jeg tror alligevel, at hun er mere end det, at hun rummer andre grundstoffer, som ingen nogensinde har hørt om.

skulpturen allerede er i stenblokken fra begyndelsen – det er bare hans opgave at hugge den fri. Dine ord er der også allerede.

Det er lettere bare at gøre det rigtige til at begynde med, så er der slet ikke noget at undskylde.

lade vejen føre os, hvorhen den vil.

Det, jeg pludselig forstår, er nemlig, at det ikke handler om, hvad man tager med sig, men om hvad man efterlader.

Det er okay, at vi ikke fik souvenirs med hjem, og at vi ikke havde tid til at skabe en sammenhæng, der gav mening for andre end os selv.
Det, jeg pludselig forstår, er nemlig, at det ikke handler om, hvad man tager med sig, men om hvad man efterlader.

Vi husker ikke dage, vi husker øjeblikke.

Kaffedrikkere har mindre tendens til selvmord end ikkekaffedrikkere.

Det er bedst at holde de ulykkelige, vrede, onde og ubehagelige ord for sig selv, så man kan holde øje med dem og sikre sig, at de ikke overrasker en, når man mindst venter det.

Man skal leve, som om man aldrig behøver undskylde. Det er lettere bare at gøre det rigtige til at begynde med, så er der slet ikke noget at undskylde.”

“Er det virkelig det?” ryger det ud af mig.
Sikke et højdepunkt. Det er overraskende undervældende.

Det bliver en medmenneskelig verden, hvor naboer elsker hinanden, hvor skoleelever elsker hinanden – eller i hvert fald behandler hinanden ordentligt. Uden fordomme. Uden øgenavne. Uden, uden, udenuden.

Mig: Det er sent.
Finch: Det kommer an på, hvem du spørger. Jeg synes for eksempel ikke, det er særlig sent. Jeg synes, det er tidligt. Tidligt i vores liv. Tidligt på natten. Tidligt på året. Hvis du tæller efter, er der flere tidligt end sent.

det fantastiske ved det her liv er, at man kan være forskellige udgaver af sig selv over for forskellige mennesker