Bøger
Storm P.

Storm P. – Detektyve historier og andre fortællinger

«Møder De en Person, for hvem De vil gøre Dem usynlig, saa bed i en rolig Tone Vedkommende om at vende sig om, indtil De er forsvundet om nærmeste Gadehjørne.»
Humoren fejler ingenting i “Detektyve historier”; en af flere Storm P. samlinger af korte historier — denne gang om detektiven Omar. Du får tiptop tips til detektivarbejde efterfulgt af historierne om alt fra Schweizerostens hidtil uforklarlige huller til forsvundne villaer.

Beskæftiget som tegneserietegner, maler, humorist, forfatter og skuespiller blev Robert Storm Petersen (1882–1949), en stor succes under pseudonymet Storm P. Blandt hans mest kendte arbejde er hans bladtegninger, der bl.a. inkluderer “fluerne” og «de tre små mænd”. Det var disse satiriske tegninger, der fik ham skrevet ind i den danske historie som en af tidens vigtigste kunstnere. De er senere hen blevet udgivet i samlinger. Før Storm P. for alvor blev et kendt navn, debuterede han som forfatter sammen med Holger Rasmussen og Axel Breidahl under pseudonymet Hugo Krantz i 1904 med kriminalromanen «København i Nat”. Han fik sin skuespiller debut i «Caros Død” og var i et par år efterfølgende medvirkende i utallige andre stumfilm. Hans tilbagekomst til lærredet skete i 1913 med “Lille Klaus og store Klaus”, hvorefter han både lavede teater og nåede at være med i nogle af de første film med lyd i Danmark. Robert Storm Petersen døde som 66-årig i 1949 på Frederiksberg, hvor Storm P. museet har eksisteret siden 1977. Her findes en omfattende samling af Storm P’s kreative arbejde.
71 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020
Udgivelsesår
2020
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)